Lidt nord for Vojens på den jyske højderyg ligger en lille, gammel og hvidkalket kirke, som er een af de ældste i Haderslev stift. Jegerup sogns menighedsråd er sognets kirkelige ledelse, der skal sørge for drift af og liv omkring kirken.
Der afholdes menighedsrådsmøde i præstegården den anden tirsdag i hver måned. Alle møder er åbne for enhver, som har lyst til at høre på. Referat og dagsorden kan ses i kirkens våbenhus, samt på menighedsrådets hjemmeside ca. en uge før mødet.
Af særlige arrangementer kan nævnes møder og foredrag i præstegården, koncerter og en årlig udflugt.


Jegerup kirkesogn omfatter bebyggelserne:
Selskær, Kestrup, Jegerup, Jegerup Frihed og den del af Vojens by, der ligger nord for Ribevej.


Adresse:
Kirketoften 7b
Jegerup
6500 Vojens

Kort til Jegerup Kirke